smiley Tirsdag, lidt sol, 15-17 C, 85%, 5 m/s (v), 1.021 hPa

Efter en rolig nat stod morgenmaden klar kl. 8 med næsten alt hvad hjertet og maven kan klare. Vejrmæssig udsigt til en noget kølig sommerdag, men bare det holder tørt, i hvert fald i eftermiddag er det helt fint (naturholdet til Årstiderne).

Dagens foredrag er med Erik Kelstrup, der dissekerer højskolesangbogen for os. Det kan kun gå godt.

startede kl. 9.15 i Lillesalen, sang 162 den danske sang

Historien om Peddersen og Findus og pandekage kagen. Tingende er ikke altid som du umiddelbart ser ud, nye vinkler og detaljer kommer til syne. ligesom højskolesangene rummer en masse. for de indviet giver de god mening. sang 1 Den signede dag. Af Grundtvig, den forbudte salme oprindeligt. Et kig ind i evigheden. Om samvær, fællesskab, tale sammen .

Alle har noget at bidrage med, noget fælles, dejligt at kunne synge sammen.

Om fødsels historien “barnet bliver først født med hovedet, skulderen og armene, maven, numsen og sidst benene” Hertil svarede drengen “Hvem samler så barnet.

Sang 30 “godmorgen lille land” Store Bælts broens indvielse.

Sang 453 “Du kom med alt det” Erik læste lidt op fra Benny Andersens digtsamling “Ansigt ved ansigt”. Plads til fejl giver plads til andre. Husk at dumme dig end gang i mellem. At dumme sig giver anledning til morskab. Om at turde fejle.

Sang 187 “Livet er en morgengave” Indrømme at have sine begrænsninger. Vers 1,2,6 og 7.

Efter en kort kaffepause (strække ben) viste Erik “tema slides for livet”  en ørkenvandring.

Carpe Diem “Grip dagen” Lev livet i dag, uden at tænke over morgendagen.

Sang 120 “Har du visor, min vän” Om gaven, foræringen er der først.

Vi kan gribes at de skønne ord, det vi får forærende, gaven.

Sang 102 “Jeg ved en lærkerede”. Passe på og værne. God sang også for de små.

Carl Nielsen havde komponeret den vidunderlige melodi. Også svulstige værker. Vi hørte udrag af violinkoncert.

Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne.

Sang 168 “Fast som en klippe” Benny Holst, læg mærke til vers 3

Hvis du var sorgfuld og modløs og træt
så var en sang ej for god
måske blev dit sind aldrig lyst eller let
men sproget var det du forstod

Vi får lov at være til stede. Billeder er gode, men kan være svære at forstå. Her fortalte Erik en meget fin historien, hvor galt det kan gå.

Sang 376 “Blæsten går frisk over Limfjordens vande”

Sang 383 ” Farvernes landskab blæst ud under himlen” ny sang af Rosendal.

Stoppe op og dvæle med sang 426 “Vem kan segla förutan vind?”

Vi sluttede det glimrende foredrag og sang 356 “I Danmark er jeg født” H.C. Andersen, Danmark sangen kunne være nationalsangen, mente Erik Kelstrup.

Frokost kl. 12. Ved et-tiden en uddybende forklaring om det store vægmaleri ved Valhalla. Det var Hans Otto, der fortalte. En gave (testamente) 1 mio med at udsmykke skolen. Det blev kunstneren Jørgen Bie, der fik opgaven med den store opgave.  Væggen er 4 x 20 m eller 80 m2 . Maleriet: “Des Mere Stakkarle Hades, Des Flere Bliver Der”. Består af 13 friser, fyldt med historier, der begynder fra venstre mod højre. Jeg fik desværre ikke det hele med, da naturholdet skulle afsted mod Barritskov ved Vejle. Vi besøgte Årstiderne, økologisk landbrug med måltidskasser. Vi nåede derned kl. 15, desværre 15 min for sent i forhold til aftalen. Det skyldes trafik gennem Horsens og logistik for afrejsen.

Svend fra årstiderne tog imod os og forklarede generelt om Barritskov, om økologi, bæredygtig skov som blev udvidet til mark fra 1997, frøgræs avl og kreaturer. Efter en tur rundt i landskabet med gode instruktioner undervejs kom vi udenfor pakkehallen, hvor der blev forevist de forskellige forplejningskasser blev forevist. Der blev taget grøntsager op fra kasserne. Det var virkelig alsidigt og til enhver smag.

Hans helt opslugt af de fine kassers indhold (hvilket vi andre også var).

Der var opskrifter med kasserne som inspiration til madlavningen, smart ikke?! Krydderier mm til retterne var med, så det lige passede til retten og intet skulle gemmes eller smides ud. Vi kom ind i pakkeriet, der var køligt, hvor Svend viste os hvordan der pakkes. Altid så frisk som muligt, så de økologiske madkasser kunne leveres til forbrugernes dør (fragtfrit naturligvis).

I 1996 begyndte historien om grøntsagskasserne på Barritskov ved Vejle Fjord. Dengang hed det Barritskov Grøntsagshave, og der var 100 medlemmer, som selv hentede deres kasser. Sæsonen varede 10 uger – så var alle grøntsagerne i haven spist. I dag er Barritskov først og fremmest hjemsted for Aarstidernes pakkeri.

Vi sluttede med kaffe og hyggelig samvær på pakkeriets have. En flot og fin tur med masser af inspiration til at gøre det hele mere grønt! Hjemme på højskolen kl. 17.45 lige tid nok til at sunde sig til aftensmaden.

Aftensmad: Svinekotelet m/urtesmør, svamperisotto af perlespelt, pesto, sau’te/savoykål-rødløg-gulerod, specialitet: tang

Kl. 19.30 tur til havnen. hvor Stefan Göttler stod klar på broen for dels at promovere sejlads faget til næste år og dels vise hvordan handicappet nemt kan komme ombord på bådene. Den lille praktiske øvelse så meget betryggende ud fra afstand i hvert fald. Efter forevisningen af de forskellige bådtyper landede nogle i isboden andre på cafeen. Hjem til højskolen, hvor kaffen og rouladen m/flødeskum stod klar. Der blev hygget og snakket ved bordene. Nogle måtte tidlig på værelset, da der jo er heldagsture i morgen for mange.

Go´nat og tak for en god højskoledag….smiley