Mandag, nogen sol, 16-18 C, 82%, 6 m/s (sv), 1.013 hPa

Endelig oprandt dagen for afrejse mod højskolen, hvor alle fra fjern og nær mødes fra kl. 15-17.

Vi er forventningsfulde til at modtage “nye tanker på tanken” og det sociale samvær.

Min bil (Renault Masteren) er pakket med 2 scootere, idet min ægtefælle Elise anvender den ene til de lange ture. Det skal nok blive godt som tidligere år. Det er mit 4. højskoleophold og Elises første. Min far, Anselm kunne desværre ikke deltage, da han døde fredeligt i februar måned. Æret være hans minde.

Nåede frem kl 15.20. Et flot syn mødte os med den nye Valhalla. Parkering lige for uden at skulle ad skovvejen, som vi skulle tidligere for at parkere. Glæder os til at stifte nærmere bekendtskab med multihallen og svømmehallen. Fin modtagelse og hjertelig gensyn med mange af deltagerne, der havde været med i mange år. De nye skal ikke holde sig tilbage, men vær åben og modtagelig for nye input.

Skulle lige høre om koden til internet på wi-fi stadig var den samme som tidligere.

Fik pakket ud og installeret os på rød gang nr. 19. Kørte lige en lille tur på scooteren ad den nye hovedindgang via Valhalla med automatiske glasdøre.

Aftensmad kl 18: Oksespidsbryst i hvidvin, kartofler/persille, peberrodssauce, honningbagte rødbeder samt agurkesalat.

Naturholdet samles kl. 18.30 med Hans, der fortalte om ugens projekter. Tirsdag: Vi skal besøge årstiderne, onsdag: Samsø med naturcentret ved Langør. Fredag: Boller Nederskov ved Horsens, Boller Slot, botanisk have. Lørdag: Stensballe med surprisen (Hans ville ikke ud med hvad, det kunne være, så vi lever i spænding) Samlet deltagerantal: 17.

Tilbage til spisesalen, hvor Kasper og Bettina var på og fortalte om det praktiske. Fra højskolesangbogen 316 midsommer visen. Jytte kunne berette at sommerkurset i uge 26 havde 10 års jubi. Der var 40 foredragsholdere og et utal af workshops. De deltagere, der havde været med i samtlige 10 år fik et badge.

Svømmehallen er åben for os onsdag aften kl. 19.30. Vi sang 321 “du danske sommer”.

Det praktiske: kontoret åben 8-16, hvor du kan hæve cash fra dit dankort, købe vaskekort, postkort (kan udleveres gratis).

Pedel kan træffes om dagen, hvis du har særlige ønsker eller mangler ved værelserne. Hjemmehjælp døgnåben mod forudgående aftale.

Træningsrum kan benyttes. Skærm i forhallen med info om aktiviteter. Pc rum, hvor vi fik koden til åbningen af pc. Hvis du har glemt det har jeg et hint> På torsdag kan vi inviterer gæster til højskolen. Bettina ville gerne have besked om det i forvejen af hensyn til køkkenet.

Hjælpelærerne kunne vi benytte til nogle praktiske ting underves i kurset. De betjener baren, hvor du kan købe en lang række forskellige drikkevarer.

Vi sang højskolesangen “Den hånd vi rækker”. Bertil på klaver.

Kasper havde klargjort en velkomst quiz med 6 emner, hvor vi blev delt ind i hold med fødselsmåned som sortering. Emnerne var: Egmont højskolen, geografi, film, kunst, politiker citater og krydderier. Ingen havde alle svar korrekte og der var stor spredning på de rigtige svar. November/februar vandt 2 flasker vin. Vores hold (juli) blev nr 3 med 90 pts. Hans var også på vort hold og hjalp med Sydamerikas geografi.

Til slut var der rundvisning på skolen. Et generelt og special visning med multihal, motionshal og svømmehal. Det var fuldstændig vanvittig flot. Glæder os til at tage det i brug onsdag aften. Man kunne næsten få lyst at være med på holdet “svømning og bevægelse” ,men vi kan jo ikke være med på begge hold, så “Gør Danmark grønt” er fortsat vores valg.

Kaffe, rødvin og ostebord kl. 21.30, hvor der skal oplades til tirsdag, hvor kurset rigtig skal i gang. Husk morgenmad fra kl. 8-9.15. smiley